Livets Ord - April 2008

"Retfærdighed skaber fred, retfærdighed bringer ro og tryghed til evig tid."

"Men når ånd fra det høje udgydes over os, bliver ørkenen en frugthave, og Karmel regnes for skov." Sådan begynder den tekst som denne måneds Livets Ord er taget fra. Profeten Esajas levede i den anden halvdel af det 8. århundrede før Kristus. Han forkyndte en fremtid for menneskeheden fuld af håb, lige som en nyskabelse, en ny "have" beboet af ret og retfærdighed, i stand til at frembringe fred og sikker¬hed. Denne nye fredens tid (shalom) vil være Helligåndens værk. Den har styrken, der er i stand til at forny skabelsen. En fornyelse der samtidigt vil være en frugt af respekten for pagten mellem Gud og hans folk; og hvordan folket omgås hinanden. Fordi fællesskabet med Gud ikke kan ses adskilt fra fællesskabet med andre mennesker.

Esajas' ord opfordrer os til at være ansvarlige for samfundet. De opfordrer os til at gøre en indsats for at følge de normer og værdier, der gå imod den egoistiske individualisme og fordomme, og som giver grobund for den fredelige sameksistens og arbejdet til gavn for det fælles bedste.
Er det muligt at leve efter ret og handle efter retfærdighed? Ja, på den betingelse at man i alle andre mennesker ser sine brødre og søstre og hele menneskeheden som én stor familie, i det universale broderskabs ånd.

Og hvordan kan man se det på den måde uden en fælles Far for os alle? Han har, sådan set, allerede indskrevet det universale broderskab i ethvert menneskes DNA (gener). Enhver faders første ønske er at hans børn behandler hinanden som brødre og søstre, at de godt kan lide hinanden, at de elsker hinanden. 
 Derfor er Faderens "Søn" par excellence, alle menneskers Bror, kommet og har overladt os den indbyrdes kærlighed som norm for vores samliv. Og det er et udtryk for kærligheden at respektere regler for vores sameksistens og at gøre sin pligt.

Kærligheden er den ultimative norm for enhver handling, den besjæler den sande retfærdighed og bringer fred. Nationerne har brug for stadig mere hensigtsmæssige love som svar på sociale og internationale udfordringer. Men frem for alt har de brug for mænd og kvinder, der giver plads til kærligheden i deres indre. Kun på den måde har lovene værdi.

Hvordan skal vi så leve Livets Ord i denne måned?
Det kan vi ved at engagere os endnu mere i vores arbejde; ved at træffe beslutninger der stemmer overens med vores værdier, ved at være ærlige og overholde loven.
Ydermere skal vi i andre mennesker se vor egen familie, der forventer opmærksomhed, respekt, nærhed og solidaritet af os.
Hvis du til grund for dine relationer til andre mennesker lægger den gensidige og vedvarende kærlighed (som går forud for alt), som det største udtryk for din kærlighed til Gud, så vil din retfærdighed være velbehagelig for Gud. 

En ung far fra Syditalien der havde valgt at dele alt med de fattigste i byen, flyttede med sin familie til et af byens nyopførte kvarterer. Gaderne var ikke asfalterede, der var ingen gadelygter eller vandforsyning, heller ikke offentlig transport eller andre tjenester fungerede.

Han fortæller: "Vi forsøgte at skabe en atmosfære af venskab og dialog med de andre familier i kvarteret, og vi forsøgte at reparere det brudte forhold mellem borgerne og myndig¬hederne. Langsomt blev de cirka tretusind indbyggere i kvarteret aktive borgere i forhold til de offentlige myndigheder gennem en komité, der var dannet til formålet.
De har nu fået bevilliget et stort beløb fra den lokale boligadministration til genopretning af kvarteret, og det er blevet et pilotprojekt, der er blevet ophav til uddannelsesprogrammer for repræsentanter for alle boligforeninger dér i byen.

"Retfærdighed skaber fred, retfærdighed bringer ro og tryghed til evig tid."

Chiara Lubich

Tilbage til toppen

Livets Ord - Maj 2008 

"Hvor Herrens ånd er, dér er der frihed".

Apostelen Paulus skriver til de kristne i byen Korinth, som han holdt særligt meget af. Han havde levet hos dem i næsten to år mellem år 50 og 52. Dér havde han sået Guds ord, lagt fundamentet for det kristne fællesskab, ja været som en far for dem1.
Nogle år senere, da han kom tilbage for at besøge dem, var der nogle der offentligt anfægtede hans autoritet som apostel2. Det var en lejlighed for Paulus til at fastslå det storslåede i hans tjeneste. Han forkyndte ikke Evangeliet på eget initiativ, men fordi han blev tilskyndet af Gud. Guds ord var ikke længere tilsløret for ham, fordi Helligånden havde ladet ham forstå det i lyset af det, der var sket i Jesus Kristus. Derfor kunne han leve det og forkynde det med fuld frihed. Ordet tillod ham at have fællesskab med Herren, at blive omdannet i Ham, så han til sidst lod sig lede af Hans egen friheds Ånd.

Den opstandne Jesus, Herren, fortsætter i dag som på Paulus' tid med at handle i historien og i særdeleshed i det kristne fælles¬skab, gennem sin Ånd. Han giver også os evnen til at forstå Evan¬geliet i hele dets nyhed og skriver det i vort hjerte, så det bliver vort livs lov.
Vi er ikke styret af en lov, der er pålagt os udefra, vi er ikke slaver, tvunget af regler vi ikke forstår og ikke har del i. Den kristne er bevæget af et princip fra det indre liv, som Helligånden har nedlagt i os ved dåben. Hans stemme gentager Jesu ord og lader os forstå dem i al deres skønhed som udtryk for liv og glæde. Han aktualiserer Jesu ord og lærer os, hvordan vi skal efterleve dem samtidig med at Han giver os kraften til at leve efter dem.
Det er den samme Herre der takket være Helligånden kommer og lever og handler i os, og gør os til et levende Evangelium.
At blive ledt af Herren, af hans Ånd, af hans Ord: Det er den sande frihed! Og det er ens¬be¬tydende med den mest fuldstændige virkeliggørelse af vort jeg.

Men vi må vide, at for at Helligånden skal kunne handle, er det nødvendigt, at vi stiller os totalt til rådighed for at lytte til den. Vi må være rede til at ændre vor mentalitet, hvis det er nødvendigt og derefter rette os helt og fuldt efter dens stemme.
Det er let at blive slave af presset fra vaner og social konformitet, der kan lede os til forkerte valg.

For at efterleve Livets Ord i denne måned er det nødvendigt at lære at sige et klart nej til det negative, der gror frem i vort hjerte, hver gang vi er fristede til at vænne os til at handle på en måde, der ikke er i overensstemmelse med Evangeliet. Og vi må lære at sige et fast ja til Gud, hver gang vi føler at Han kalder os til at leve i sandhed og kærlighed.
Vi vil opdage sammenhængene mellem korset og Ånden, som mellem årsag og virkning. Hvert afkald, hver beskæring, hvert nej til vor egoisme bliver kilde til et nyt lys, til fred og glæde, til kærlighed, indre frihed og selvrealisation, det er at åbne døren for Ånden.
I denne Pinsetid kan Han give os sine gaver i endnu større mål; Han kan lede os, og vi bliver genkendt som Guds virkelige sønner og døtre.
Vi befries mere og mere fra det onde, og bliver endnu mere frie til at elske.

Det er også den frihed en FN-medarbejder fandt på sin sidste indsats i et af Bal¬kan¬¬ landene. De opgaver han fik pålagt, var et enormt anstren¬gen¬de, men frugt¬bringende arbejde. Det var svært for ham at være væk fra sin familie i lange perioder ad gangen. Og når han kom hjem, faldt det ham svært at lade arbejdet ligge og tage sig af sin kone og børn. 
Ganske uventet tilbød man ham et arbejde i en anden by i samme region. Det ville være utænkeligt for ham at tage sin familie med, for selv om freden var underskrevet varede stridighederne ved i byen. Hvad skulle han gøre? Hvad var vigtigst for ham, karrieren eller familien? Han overvejede det længe og grundigt med sin kone, med hvem han delte en intens kristen tro. De bad om Helligåndens lys, og forsøgte sammen at finde ud af, hvad der var Guds vilje for familien. Til sidst nåede de frem til beslut¬ningen om at sige nej til det tilbudte job, selv om det var et attraktivt job. En uhørt ting blandt hans kolleger. Han fortæller: "Kraften til dette valg fik jeg fra den gensidige kærlighed mellem min kone og mig. Hun har aldrig ladet mig mærke de ulemper det førte med sig. Jeg på min side forsøgte at gøre det, der var bedst for min familie frem for den økonomiske sikkerhed og karrieren, og jeg fandt den indre frihed."

"Hvor Herrens ånd er, dér er der frihed."

Chiara Lubich

1) jf. 1 Kor 3,6. 10; 4; 15;   2) jf. 2 Kor 2,5-11; 7,12.

Tilbage til toppen

Livets Ord - Juni 2008 

"Den, der holder hans bud, bliver i Gud og Gud i ham".

Når man holder af et andet menneske, ønsker man altid at være sammen med ham eller hende. Gud, som er Kærlighed, har det samme ønske. Han har skabt os, for at vi skal kunne møde Ham, og vi vil ikke finde den fulde glæde, førend vi når frem til foreningen med Ham. Han er den eneste, der kan stille vort hjertes længsel. Han er kommet fra Himlen for at være sammen med os og for at drage os ind i fællesskabet med sig.
Johannes taler i sit brev om at "blive" i hinanden, Gud i os og vi i Gud. Johannes minder os om, at Jesus ved den sidste nadver gav udtryk for sit dybeste ønske, da Han sagde: "Bliv i mig, og jeg bliver i jer."  Og Mesteren havde gjort brug af sammenligningen om vintræet og grenene for at illustrere, hvor stærkt og livskraftigt det bånd er, der forbinder os med Ham1.
Men hvordan når vi frem til enheden med Gud?
Johannes er ikke i tvivl, det er nok at efterleve Hans bud: "Den, der holder hans bud, bliver i Gud og Gud i ham."

Er der så mange bud, vi skal overholde for at nå frem til enheden med Gud?
Nej, det er det ikke. Jesus har sammenfattet dem alle sammen i et eneste bud. "Og dette er hans bud, at vi skal tro på hans søns, Jesu Kristi navn og elske hinanden, som han har påbudt os2", siger Johannes lige inden det ord, der er denne måneds Livets Ord.
At tro på Jesus og elske hinanden som Han har elsket os: det er det eneste bud.
Hvis vores menneskelige eksistens finder sin opfyldelse i, at Gud forbliver iblandt os, så er der kun én måde at være fuldstændig os selv på: at elske! Det er Johannes så overbevist om, at han i sit brev hele tiden gentager: "Den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham"; "hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os … 3".

Traditionen fortæller at Johannes, da han var blevet gammel og blev spurgt ud om Herrens lære, altid gentog det nye buds ordlyd. Hvis man spurgte ham, hvorfor han ikke sagde andet, lød svaret: "Fordi det er Herrens bud! Hvis vi lever efter det, er det nok."

Sådan er det med ethvert Livets ord. Det leder altid til at elske. Det kan ikke være anderledes, fordi Gud er Kærlighed, og ethvert af hans ord indeholder kærlighed og giver udtryk for kærlighed. Og hvis vi efterlever det, forvandler det os til kærlighed.

Denne måneds livets Ord indbyder os til at tro på Jesus, til med hele vort væsen at tilslutte os hans Person og hans lære. Det indbyder os til at tro, at Han er Guds kærlighed - som også Johannes lærer os i dette brev - og at Han har sat livet til af kærlighed til os4. Det beder os om også at tro, når Han synes at være langt borte, når vi ikke kan mærke Hans nærvær, når vi oplever vanskeligheder eller møder lidelser ...

Når vi er stærke i denne tro, kan vi leve efter hans eksempel og – i lydighed mod hans bud - elske hinanden, som Han har elsket os.
Og det betyder at elske, også når den anden ikke synes værdig til vor kærlighed, også når vi føler, at vor kærlighed er utilstrækkelig, formålsløs eller ikke gengældt. Ved at gøre sådan, giver vi liv til vores indbyrdes forhold, og gør dem stadig mere oprigtige, stadig dybere, og vor enhed vil få Gud til at tage bolig iblandt os.

 "Vi var forelskede, min mand og jeg, og vort indbyrdes forhold var så let de første år, vi var gift. På det seneste er han blevet træt og stresset. I Japan hviler arbejdet som en kæmpestor sten på et menneskes skuldre.
En aften, da han kom hjem, satte han sig ned ved middagsbordet. Jeg skulle til at sætte mig ved siden af ham, men han råbte til mig, at jeg skulle gå min vej: 'Du har ikke ret til at spise, for du arbejder ikke!' Jeg græd hele natten og overvejede at forlade hjemmet eller at lade mig skille. Næste dag kværnede tusind tanker rundt i mit hoved: 'Det var en fejl at gifte mig med ham. Jeg kan ikke leve sammen med ham længere.'
Om eftermiddagen talte jeg med mine kristne venner. De lyttede til mig med kærlighed, og i fællesskab med dem fandt jeg styrken og modet til at fortsætte. Jeg fik endog lavet aftensmad til min mand. Jo tættere vi kom på tidspunktet for hans hjemkomst, jo mere ængstelig blev jeg: Hvad mon han finder på i dag? Men en stemme i mit indre sagde: 'Tag imod denne smerte, giv ikke op. Fortsæt med at elske.' Og se, da han kom hjem, havde han en kage med. 'Undskyld‘, sagde han, 'for det, der skete i går.'"

"Den, der holder hans bud, bliver i Gud og Gud i ham."

 Chiara Lubich

1) Joh 15, 1-5; 2) 1.  Joh 3,23; 3) 1. Joh 4, 12-16; 4)  jf. 1.  Joh 3,16.

Tilbage til toppen

Livets Ord - Juli 2008 

Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem.
 
Har du aldrig oplevet en tørst efter det uendelige? Har du aldrig i dit hjerte følt en stærk trang til at omfavne det uendelige?
Har du aldrig følt en indre utilfredshed med det du gør, og med det du er?
Hvis det forholder sig på den måde, er du måske glad for at finde en formel der kan give dig den fylde du i så høj grad længes efter. Noget der ikke får dig til at føle anger over dine halvtomme dage ...
Der er et ord i Evangeliet, som får dig til at tænke, og hvis du forstår bare en smule af det, får det dig til at juble af glæde. Det sammenfatter alt det vi bør gøre her i livet. Det opsumerer alle de love Gud har lagt i ethvert menneskehjer¬tets dyb.

Dette Livets ord plejer man at kalde "den gyldne regel".
Det er Kristus der er kommet med den, men den var allerede kendt i hele verden. I det Gamle Testamente var den kendt, ligeså hos Seneca, og i Orienten blev den citeret af Konfusius. Ligeså mange andre steder. Det viser i hvor høj grad den ligger Gud på hjerte, og at Hans ønske er at alle mennesker gør den til deres leveregel.
Den er smuk at læse, og den lyder som et motto. Hør den igen:
Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem.

Lad os elske ethvert menneske vi møder i dagens løb på denne måde.
Lad os forestille os at vi er i deres situation, og lad os behandle ham eller hende på samme måde, som vi selv ville ønske at blive behandlet hvis vi var i vedkommendes sted.
Guds stemme som bor i vores indre, vil oplyse os om hvilket udtryk for kærlighed der passer bedst ved den givne lejlighed.
Er vort medmenneske sultent, da bør jeg vide at det er mig der er sulten, og så skal jeg give ham noget at spise.
Bliver han udsat for en uretfærdig behandling, da er det mig der bliver udsat for det!
Er han i mørke eller i tvivl, da er det mig der er i mørke eller i tvivl, og jeg skal sige trøstende ord til ham og dele hans lidelse. Jeg skal ikke unde mig selv nogen ro, før end han er blevet oplyst og trøstet. Det er sådan vi selv gerne ville behandles.

Er han handicappet, da vil jeg elske ham i så høj grad at jeg næsten - både i min krop og i mit hjerte - føler hans tab, og kærligheden vil inspirere mig til at vide hvad jeg skal gøre for at få ham til at føle sig ligeværdig med andre. Ja, endda føle sig i besiddelse af en ekstra nådegave, fordi vi kristne ved hvor meget lidelsen er værd.

Det er sådan vi skal handle, både når det gælder sympatiske og usympatiske mennesker, unge og gamle, venner og uvenner, landsmænd og frem¬mede, smukke og grimme... Evangeliet mener ALLE ...
Det synes mig at jeg hører en mumlen fra alle sider ...
Jeg forstår ... Det er meget enkle ord - men de kræver en fuldstændig forandring! De ligger langt fra vor sædvanlige måde at tænke og handle på!
Fat mod! Lad os prøve.
Hvis man lever en hel dag på denne måde, er den et helt liv værd. Om aftenen vil vi ikke kunne genkende os selv. En hidtil ukendt glæde vil fylde os, og vi vil være i besiddelse af en ny kraft. Gud vil være med os fordi Han er med den der elsker.
Vore dage vil være helt opfyldte.
Af og til vil det hele måske gå lidt langsommere, vi vil føle en fristelse til at tabe modet eller til at opgive det hele - en lyst til at vende tilbage til det tidligere liv ...
Nej! Fat mod! Gud vil give dig den nødvendige nåde.
Det gælder om altid at begynde forfra igen.
Hvis vi holder ud, vil vi opdage at verden omkring os langsomt forandres.
Vi vil komme til at forstå, at Evangeliet medfører et utroligt spændende liv. Evangeliet tænder lys i verden, det giver smag til vores tilværelse og det indeholder kimen til løsningen på alle problemer.
Vi vil ikke finde nogen ro, før end vi har givet vores fantastiske erfaring videre til andre mennesker: Til de venner der kan forstå os, til vore slægtninge, til alle dem vi føler os drevet til at fortælle den til.
Håbet fødes på ny.

Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem.

Chiara Lubich

Tilbage til toppen

Livets Ord - August 2008 

Dit øje er legemets lys. Når dit øje er klart, er også hele dit legeme lyst; men er det mat, er også dit legeme mørkt.

Lige så mange mennesker du møder i dagens løb - fra daggry til solnedgang - lige så mange gange ser du Jesus. Hvis dit øje er enfoldigt, er det Gud, der ser igennem det. Og Gud er kærlighed, og kærligheden vil forene ved at erobre.
Hvor mange tager ikke fejl og ser på mennesker, dyr og ting for at besidde dem! Deres blik er egoistisk eller misundeligt eller i det mindste syndigt. Eller de ser ind i sig selv for at besidde sig selv, for at besidde deres egen sjæl, og deres blik er udslukt af kedsomhed eller uro.

Sjælen er kærlighed, for den er et billede på Gud, og en kærlighed, der er lukket om sig selv, er som en flamme, der slukkes, fordi den ikke får næring. 
Se ud af dig selv, ikke ind i dig selv, ikke på tingene, ikke på skabningerne; se på Gud uden for dig for at forene dig med Ham. 
Han er inderst inde i enhver levende sjæl. Hvis sjælen er død, er den som et tabernakel, der venter på Gud som sin tilværelses glæde og fuldbyrdelse. 
Se altså på enhver og elsk dem, og det at elske er at give. Men en gave kalder på en gave, og du skal elskes igen.
Sådan er kærlighed: at elske og blive elsket igen, lige som i Treenigheden.
Og Gud i dig vil erobre hjerterne, ved at antænde den Helligåndens ild der bor i dem i kraft af nåden, men som måske er udslukt.

Man kan ikke tænde lys nogen steder - selv om man har elektrisk strøm - hvis ikke man skaber kontakt mellem polerne.
På samme måde skal Guds liv cirkulere blandt os for at stråle ud og vidne om Kristus, Ham der forbinder Himmel og jord, og broder med broder.
Se derfor på ethvert menneske og skænk dig selv til ham for at give dig til Jesus, og Jesus vil skænke sig til dig. Det er kærlighedens lov: "Giv, så skal der gives jer" (Luk 6,38).

Lad jer besidde af ham af kærlighed til Jesus, lad jer opsluge af ham - som en anden Eukaristi - stil alt til hans rådighed og til Guds rådighed, og din bror vil komme til dig og elske dig. Og i broderkærligheden opfyldes alle Guds ønsker, Han der befalede: "Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden" (Joh  13,34).

Kærligheden er en Ild, der gennemtrænger alle hjerter og smelter dem sammen til ét.
Altså vil du ikke længere genfinde hverken dig selv eller din broder i dig, du vil finde at den Kærlighed der er Gud, lever i dig.
Og kærligheden vil gå ud til andre brødre for at elske dem, for at øjet når det er blevet enfoldigt, vil genfinde sig selv i dem og alle vil blive ét.
Og rundt om dig vil der vokse et fællesskab op, ligesom rundt om Jesus, tolv, tooghalvfjerds, tusinder ...
Det er Evangeliet der er Lys i kærlighed som fascinerer, fænger og drager.
Og så vil du måske dø på et kors for ikke at være bedre end Mesteren, men du vil dø for dem der korsfæster dig, og på den måde vil kærligheden vinde til sidst.
Men Hans blod - udgydt i hjerterne - vil ikke dø.
Det vil være frugtbart og bære frugt: glæde og fred og Paradis åbent.
Og Guds ære vil vokse.
Men du skal hernede være den fuldkomne Kærlighed.

Chiara Lubich